“Alt for ofte kommer vores såkaldte styrke fra frygt, ikke fra kærlighed. Mange af os har ikke en stærk ryg og sætter i stedet en beskyttende facade op, der i virkeligheden blot dækker over vores svage rygrad. Med andre ord er vi skrøbelige og går rundt med paraderne oppe for at forsøge at skjule vores manglende selvtillid. Hvis vi træner vores ryg, og billedligt talt udvikler en rygrad, der er fleksibel, men stærk, tør vi bedre risikere at have en blød og åben front.” Sådan starter kapitel 7 fra bogen “Ud i vildmarken” af Brené Brown
Måske har du hørt om lemminge-effekten, som handler om blindt at følge andre. Hvis en større gruppe gør noget, gør du det (højst sandsynligt) også! Det gør vi, fordi vi ikke vil skille os ud fra mængden. Måske føles det akavet og pinligt (det vi rent faktisk gør!), men så længe alle gør det, er fællesskabsfølelsen stærkere.
At tvivle og lade sig påvirke er sundt, men hvis vi begynder at foregive noget, vi ikke er, bliver det ubehageligt. På sigt vil vi føle os utilpasse og begynde at beskytte os endnu mere. Det kan give sig til udtryk i isolation, ensomhed, stilhed, fravær, ondt i maven, irritation, vrede, gråd, forstyrrelser vedr. mad og træning, overdreven bekymring, angst, stress og ... listen er lang!
Sat på spidsen - hvor det jo er svært at balancere - kan vi komme til at GØRE, som andre forventer i stedet for at VÆRE, som vi er. Vi ved ikke, hvordan vi kan komme væk fra dette uhensigtsmæssige mønster og lider mere og mere. På en måde er det som at tage et skildpaddeskjold på og krybe ind i vores egen lille verden, hvor ingen opdager, hvordan vi i virkeligheden har det.
Min erfaring er, at med et åbent hjerte ER det muligt at få vendt denne udvikling. Det kræver at turde være sårbar, som i situationen kan føles smertefuld, men tro mig det er bedre end den uendelige lange lidelse, vi er i. Forandringen kræver mod. Mod til at vise, hvem vi er. Mod til at se forandringen som en styrke. Mod til at stoppe op og gå i en anden retning.
Den glæde der opstår i at åbne hjertet, kan ikke beskrives her.
Jeg slutter med et at referere til en undersøgelse Brene Brown foretog i en 8. klasse. Hun spurgte ind til forskellene på at passe ind og høre til. Her er hvad de svarede...
At høre til er at være et sted, hvor man selv vil være, og andre gerne vil have en. At passe ind er at være et sted, man gerne selv vil være, men hvor de andre er ligeglade, om man er der eller ej.
At høre til er at blive accepteret som den, man er. At passe ind er at blive accepteret, fordi man er som alle andre.
Hvis jeg har lov til at være mig selv, hører jeg til. Hvis jeg er nødt til at være ligesom dig, passer jeg ind.
Kh Trine M. Lønfeldt
Cert. Coach, Underviser og Mentor.
Trine M. Lønfeldt har en mission om at hjælpe unge med at tro på sig selv ved at skabe en TRYG RELATION - og ved at være LYTTENDE. Hun ønsker inderligt at unge lærer at HØRE AUTENTISK sammen med sig selv, for derved ærligt at høre sammen med andre.
